Handelsbetingelser


Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Designobjects.com.

Designobjects.com. ejes af:
Design Objects ApS
Gothersgade 14
1123 København K
Danmark
Telefon +45 70 25 66 25

info@designobjects.com
www.designobjects.com

CVR.NR: 33577982
Danske Bank: 3001 0012443951
IBAN DK 47300000


Sikkerhed
Når du handler på Nettet, anvender du dit kortnummer og kortets udløbsdato. Du vil aldrig blive bedt om at oplyse din personlige PIN-kode.
Anvender du dit kort på nettet, og bruger du således ikke din PIN-kode, er du sikret mod misbrug. Der kan ikke hæves mere end det beløb, som du har accepteret ved køb. Der er ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Hvis du handler i en fysisk butik har du en selvrisiko på 1.200 dkk. Når dit Dankort er misbrugt ved brug af PIN-koden.
Hos os overfører vi naturligvis også dine betalingsdata via en sikker SSL-forbindelse. Det betyder, at oplysningerne bliver sendt i krypteret form, så det kun er PBS, som kan læse dem. Hverken vi eller andre har mulighed for at læse dine betalingsdata.
Når du anvender kreditkort hos Design Objects ApS, registrerer og gemmer vi således heller ikke hverken kort- eller kontooplysninger.


Aftale om køb
For at du kan indgå en aftale med Design Objects ApS, skal du i forbindelse med købet give følgende oplysninger, så vi kan gennemføre handlen og sende varerne til dig:

Navn
Adresse
Tlf.nr.
E-mail

Når du har sendt din bestilling og vi har modtaget den, er der indgået aftale om køb. Vi sender en faktura til dig pr. E-mail, så snart vi har modtaget din bestilling og varerne er afsendt. Vi opbevarer ikke oplysningerne om din ordre på print, husk derfor at gemme den ordrebekræftelse, du modtager pr. mail.


Betaling & levering
Design Objects ApS hæver altid først pengene, når varen er sendt.
Du kan betale med følgende betalingsmidler:

Dankort og VISA Dankort
Danske Euro/MasterCard
Udenlandske EURO/MasterCard
VISA
American Express
Mobile Pay
Viabill

Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi naturligvis først betalingen for denne vare, når varen afsendes.

Alle priser på websitet er angivet med moms og alle danske afgifter, told m.m. Vi tager forbehold for pris- og tastefejl.
Hvis du bestiller fra udlandet & varerne skal sendes til et andet EU-land, skal du stadig betale dansk moms, men ikke told på grund af reglerne om varernes fri bevægelighed.

Priserne er angivet i danske kroner.
Vi betaler fragten for forsendelser i Danmark.
Fragt i udlandet (også Grønland & Færøerne) tillægges et varierende fragtgebyr, afhængig af modtagerlandet.

Vi benytter GLS & fragtmænd som distributør.
Design Objects ApS leverer som hovedregel varen indenfor 2-8 arbejdsdage i Danmark (i andre lande tager det lidt længere tid). Vi tager dog forbehold for forsinkelser som skyldes GLS samt varer som er i restordre og skaffevarer.


Fortrydelsesret
Hos Design Objects kan du altid fortryde dit køb, og returnere dine varer indenfor 14 dage. Er det en vare sendt som led i vores gaveservice, udvides fristen til modtageren har fået sin gave - dvs. at du trygt kan købe dine gaver i god tid, da modtageren kan returnere varen op til 14 dage efter, at den er modtaget.
Du har dog ikke fortrydelsesret ved køb af varer, som er specielt fremstillet efter forbrugerens specifikationer, eller som har fået et tydeligt personligt præg.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via Designobjects.com og ikke ved køb i vores fysiske butik.

Varen sender du retur til følgende adresse:

Design Objects ApS
Gothersgade 14
1123 København K
Danmark


Når du returnerer varen, bedes du oplyse ordrenummer samt kontonummer, hvortil pengene skal overføres - for hurtig ekspedition.
Varen skal leveres tilbage i originalemballagen.
Hvis du fortryder købet, tilbage betales købesummen til dig ved en overførsel til din bank. Når varen er returneret og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, overføres beløbet til det medsendte kontonummer.
Ønskes varen ombyttet, vil den blive ombyttet og sendt indenfor vores almindelige leveringsfrister. Udgiften til returforsendelse ved ombytning afholder du selv, til gengæld betaler vi for fragten tilbage til dig. Du kan også udnytte fortrydelsesretten ved at nægte at modtage varen, når den leveres.

Sendt venligst ikke varer pr. efterkrav da disse afvises ved modtagelse.


Reklamation
Der gives efter købeloven en reklamationsret i 2 år på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået i op til 24 måneder efter købet.
Det forudsætter dog, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for værende rettidig. Når du ønsker at reklamere skal varen sendes til:

Design Objects ApS
Gothersgade 14
1123 København K
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du oplyse ordrenummer samt kontonummer.​​​​​​
Når der modtages en vare, som er berettiget til reklamation, kan du få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Cookies
Vi bruger cookies til, at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer. Du accepterer det ved at klikke videre på siden. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du sletter dem længere nede.

Og til at øge forståelsen af hvordan besøgende bruger Designobjects.com. Til det formål gemmes oplysninger om browser, besøgsvarighed, sideopslag og lignende. Den information, der samles, er udelukkende til statistisk brug. Det vil sige, at det ikke er teknisk muligt, at spore eller gemme information, der går på specifikke besøgende.

For at forbedre vores hjemmesidedesign, testes der løbende nye design og grafik. Til det formål anvendes der cookies til at bestemme om tilfældigt udvalgte besøgende skal præsenteres for ændringer på hjemmesiden.

Udover Designobjects.com har Google mulighed for at tilgå ovenstående beskrevne informationer.
Ved at besøge og handle hos Designobjects.com samtykkes, at cookies kan anvendes i henhold til ovenstående forklaring. Ønsker du at slette cookies på din computer, kan det gøres på følgende måde: Vælg menuen ”Funktioner” i din internetbrowser. Vælg ”Internetindstillinger”. Vælg fanebladet ”Generelt” og tryk på ”Slet cookies” og derefter ”Ok”.

Har du spørgsmål angående cookies på Designobjects.com, er du meget velkommen til at kontakte os.


Forbehold for pris og tastefejl
Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl og billedfejl.
Vi kontakter dig, hvis ovenstående skulle være tilfældet i forbindelse med din ordre.
Aftalen om køb ophæves i forbindelse med ovennævnte fejl.


 
Få 100 kr på første køb!

Få 100 kr første køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail & få 100 kr på første køb på Designobjects.com
Gælder ved køb over 800 kr